23948sdkhjf

Ung møbelproducent har gang i forretningen

Ugens Profil: Udvidet domicil, nye produkter og sorte tal på bundlinjen. Radius Møbler i Hadsten har på få år etableret sig som en seriøs aktør på kontrakt-møbelmarkedet, hvor virksomheden både producerer og sælger kantine- og konferencemøbler.
I 2005 slog Radius Møbler dørene op for et nyt 1.800 m² stort domicil i Hadsten, men efter et par år med stor vækst var virksomheden allerede i 2007 ved at vokse ud af de nye rammer.

Den østjyske møbelproducent igangsatte derfor en udvidelse, og da 2008 gik på hæld, kunne virksomheden markere nytåret med indvielsen af 1.600 nye kvadratmeter.

I det hele taget er der fuld fart over feltet i Hadsten. Radius Møbler har siden etableringen i 1999 formået at slå sit navn fast på kontrakt-møbelmarkedet og sender pt. cirka 700 stole med tilhørende borde afsted fra fabrikken hver uge.

- Radius slutter 2008 af med positivt resultat. Vi forventer et overskud før skat på knap 4 mio. kroner, hvilket er en fortsættelse af den positive udvikling, som vi konstant har befundet os i siden vores etablering, siger direktør Lars Andersen. Han og kompagnonen Niels Kastrup sidder med hver 50 % af aktiekapitalen.

- Vi mærker selvfølgelig pt., at vinden ikke kun rammer i ryggen. Imidlertid er vi økonomisk godt funderet til at modstå turbulens. Tillige har vi til stadighed en god opbakning fra arkitekter samt forhandlere i valget af vores produkter. Endelig har vi et stærkt produktprogram og hele tiden nye designs i vores pipeline. Så vi ser trygt fremtiden i møde, fastslår direktøren.

Seneste var Radius på møbelmessen i Stockholm, hvor virksomheden med stor succes introducerede sin nye stol; Kyoto. Den er tegnet af Ayoe Vallentin, som lige akkurat nåede at se prototypen, inden hun desværre gik bort i en alt for tidlig alder af 47 år.

Besøg Radius Møblers profil på Wood Supply

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069