23948sdkhjf

Jysk foran massiv satsning

Den danske sengekoncern vil i år åbne op mod 140 nye butikker og to store centrallagre.
I juni åbner Jysk sin butik nummer 1.500, og målet er en fordobling af antallet i løbet af 10 år. Allerede i 2009 er det planen at åbne op mod 140 nye butikker, hvilket kræver investeringer for godt 300 mio. kroner:

- Vi træder ikke på bremsen. Tværtimod speeder vi op. Afmatningen frigør ressourcer, som Jysk kan bruge andre steder. Det giver mulighed for at åbne flere butikker, og det vil vi gøre, siger ejer Lars Larsen til Berlingske.

Han fortæller, at de 140 nye butikker er flere end oprindeligt planlagt, og det skyldes blandt andet, at det pt. er nemmere at rekruttere nye folk. Samtidig er omkostningerne til etablering af nye butikker markant lavere nu end tidligere.

Mange af de nye forretninger åbner i såkaldt ’modne’ lande, hvor der kan gå lang tid, før investeringen giver afkast. Blandt andet drager Lars Larsen i næste uge til Kroatien, hvor han skal deltage i åbningen af Jysk’s første butikker i landet.

Kilde: Berlingske Tidende

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11