23948sdkhjf

Gammelt sengetøj bliver til møbler

Der skal produceres 50.000 kvadratmeter møbel-plader i 2017.

Kasserede arbejdsuniformer, lagner og pudevår fra landets hospitaler kan anvendes langt bedre end i dag, hvor størstedelen ryger på forbrændingen.

Det mener Klaus Samsøe og Wickie Meier, der står bag iværksættervirksomheden Really.

De står nemlig klar med deres første produkter til møbelindustrien – en kompositplade og en akustisk filt lavet af bomuldsfibre fra kasserede uniformer og sengetøj samt fraskær af uldstof fra en tekstilproducent. Dertil kommer en portion plastbinder.

Det skriver Ingeniøren.

Særligt pladen har folkene bag Really været opmærksomme på – den er lavet ved at man har neddelt tekstilerne til 0,5 til 4 mm lang fibre. De er derefter blandet med en termoplastisk binder og presset.

- Vi kan ikke konkurrere med plader, der bruges til konstruktion. Vi ser os selv som konkurrenter til plader, der kan bruges til beklædning eller til at bygge møbler. Pladen vil blive meget træagtig både i forhold til de styrkemæssige egenskaber og i forhold til den måde, man kan arbejde med den på, fortæller Morten Gyldendal Spang, product manager hos Really.

Really har foreløbigt indgået en aftale med tekstilproducenten Kvadrat og med flere storvaskerier om levering af uldrester og tekstilaffald. Derudover har man indgået en aftale med Montana og en række andre møbelproducenter om at aftage pladerne.

Really sætter formelt sine produkter til salg efter møbelmessen Salone del Mobile i Milano til april, hvor produkterne lanceres.

De forventer at producere 50.000 kvadratmeter tekstilplader til næste år.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094