I 2016 tonede krisesnakken ud
Wood Supply kommenterer.
Af David Wedege
Siden 2008 har den altoverskyggende fortælling om erhvervslivet og egentlig også om træ- og møbelbranchen, været fortællingen om at drive forretning i skyggen af en finanskrise.
Efterspørgslen faldt ned i et jordskred og startede en dominoeffekt. Vi hørte både om konkurser og udflagninger.
Det gør vi ikke så meget længere. Måske kan man endda sige, at krisesnakken i 2016 var skruet så langt ned, at det blev i år, at nummeret kunne erklæres for slut. Overstået. En svag efterklang hænger lidt ved. Men heller ikke mere.
I 2016 kunne man ikke længere bruge finanskrisen som undskyldning for noget, hvis man ville tages seriøst af nogen. Jeg hørte ikke engang nogen forsøge i 2016. Man hørte lidt mere i 2015.
Der tales heller ikke så meget om førkriseniveau længere, for hvilken mening giver det overhovedet at sammenligne med tilstandene i de sorgløse nullere? Førkrisetiden er ikke længere blevet noget, man længes imod. Førkrisetiden er anekdoternes tid. Den har ingen som helst relevans i 2016. Eller i 2017.
Måske er førkriseniveauet mest et referencepunkt for vi medier. Det er os, der har behov for at sammenligne og måle hovedhøjder som i skolegården.
Så lad mig komme med et nytårsfortsæt: I 2017 vil Wood Supply ikke længere sammenligne noget med 2008 for sjov. Kun hvis der er en rigtig god grund. Så tag os nu på ordet.
Og nu gør vi det så for sidste gang. Blot for at vise, at den samlede træ- og møbelbranche er en anden i dag.
Den samlede omsætning, som kort før finanskrisen var tæt på 45 mia. kr. kæmper nu for at nå fra finanskrisens bund på 25 milliarder og til at nå 30.
Og beskæftigelsen har kæmpet sig op fra et lavpunkt på godt 15.000 til cirka 17.000 ansatte. Men stadig langt fra førkrisetidens godt 24.000 ansatte.
Alligevel gider vi ikke kalde det krise længere, for krisen er rådvildhedens tid, og det er branchen ikke længere. Den har gennemlevet en konsolideringstid, der har skabt levedygtige virksomheder med øget bevidstheden om innovation og omkostninger.
De virksomheder, som overhovedet findes i dag, har været igennem de nødvendige, eksistentielle overvejelser og gør ikke længere tingene, fordi kunderne kommer, som de altid har gjort.
Betyder det så noget, hvad man kalder tingene? Krise eller ikke krise?
Psykologisk betyder det meget, og for markedet er psykologi alt. Vi har en branche, der langt hen ad vejen er blevet glad for tilværelsen. Det samme er kunderne.
Så nej, krise er ikke et niveau. Det er en sindsstemning, og i 2016 var vi mentalt kommet milevidt videre.
Wood Supply vil gerne takke sine læsere for 2016. Og sige på gensyn kort inde i 2017. Forhåbentlig med endnu mindre krisesnak.