23948sdkhjf

BoConcept halverer overskud og lukker produktion i Herning

Den midtjyske møbelkoncern har i regnskabsårets første to kvartaler hentet et overskud på 21,9 mio. kroner mod 42,1 mio. sidste år. Som konsekvens heraf lukker man fabrikken i Herning og nedlægger 40 stillinger.
Det vigende salg i møbelbranchen er nu også kommet ind på livet af ledelsen hos BoConcept. Det netop offentliggjorte halvårsregnskab vidner om en halvering af overskuddet fra 42,1 mio. kroner sidste år til 21,9 mio. i år, og den negative udvikling får nu alvorlige konsekvenser for medarbejderstaben.

Ledelsen nemlig valgt at samle sin danske produktion i Ølgod, og det betyder samtidig, at plademøbelfabrikken i Herning lukker:

- Flytningen af produktionen til Ølgod vil kunne ske over en kortere periode med en forventet endelig afvikling af produktionen i Herning i februar 2009. Omkring 40 stillinger med tilknytning til produktionen forventes nedlagt, og dermed er i alt 90 stillinger nedlagt siden regnskabsårets start. De medarbejdere, som bliver berørt af stillingsnedlæggelserne, er blevet orienteret. Alle får en aftrædelsesordning og vil blive tilbudt bistand til jobsøgning i form af jobsøgningskurser og lignende, skriver ledelsen i BoConcept’s kvartalsrapport.

BoConcept forventer, at den organisatoriske tilpasning vil resultere i en årlig besparelse på omkring 10 mio. kroner. Besparelsen kan dog først effektueres fra og med regnskabsåret 2009/10, og samtidig påregnes en ekstraudgift på 10 mio. til nedlukning af produktionen i Herning.

Som konsekvens heraf har ledelsen valgt at nedjustere forventningerne til indeværende regnskabsår, som nu lyder på et resultat før skat i niveauet 40-50 mio. kroner. I forbindelse med fremlæggelsen af den seneste årsrapport i august lød forventningerne på et resultat mellem 75 og 90 mio. kroner.

Kilde: BoConcept Holding A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109