Nordjysk vinduestiltag er gået konkurs
Nyt vinduesfirma i Vendsyssel kom sig ikke over et startår med større underskud.
Nu er selskabet med adresser i Frederikshavn og i Gunderup ved Vrå gået konkurs, og hjemmesiden er blevet lagt ned.
Og mandag 9. maj afsagde Skifteretten i Hjørring et konkursdekret.
De sidste tre kvartaler af 2014, som udgjorde det første og hidtil eneste årsregnskab, som Hausager Vinduer har offentliggjort, viste et underskud på mere en trekvart million kroner. Egenkapitalen viste efter det år et næsten lige så stort minus.
Det er ikke lykkedes Wood Supply at få en kommentar fra direktør Jannick Overgaard Havsager eller advokat Erik Bo Sørensen, som er kurator i konkursboet.
Ifølge tilgængelige selskabsoplysninger har Jannick Overgaard Havsager i januar i år registreret en ny virksomhed, der hedder Vendelbo Vinduer.