Siden en brand den 20. april raserede Jysks butik på Dandyvej i Vejle, har virksomheden arbejdet hårdt på at skaffe nye lokaler, skriver Jysk i en pressemeddelelse. - Vi har et stort ønske om at kunne betjene vores kunder i Vejle bedst muligt, og derfor er der blevet lagt mange kræfter i hurtigt at finde nye lokaler. Nu er vi så i fuld gang med at få dem indrettet, så det bliver en god oplevelse at besøge butikken, når vi åbner den 12. maj, siger Jysks landechef i Danmark, Bo V. Andersen. Den midlertidige butik får et begrænset sortiment sammenlignet med de permanente Jysk-butikker i resten af landet. - Hos JYSK er kunderne det vigtigste, og derfor er det helt afgørende, at vi sikrer en god oplevelse. Det gælder selvfølgelig også i Vejle, selv om det nu ender med, at butikken bliver flyttet tre gange på få måneder, siger Bo V. Andersen. I september overtager Jysk således nøglerne til nye butikslokaler på Solgave Allé 2A, hvor Jysk i Vejle skal placeres på lang sigt. En beslutning, der var taget længe før branden på Dandyvej, der nødvendiggjorde den midlertidige flytning af butikken til Løversysselvej.
Jysk åbner midlertidig butik i Vejle efter brand
Butikken ender med at blive flyttet tre gange på få måneder.