23948sdkhjf

PA Savværk overtager Søfelde Savværk

Fynsk overtagelse skal styrke gulv- og møbelleverandøren, som vokser stærkt for tiden.
PA Savværk i Korinth på Sydfyn har ved indgangen til marts overtaget Søfelde Savværk, som ligger blot seks kilometer borte. Det har givet PA Savværk 40.000 nye kvadratmeter, hvoraf de 10.000 er under tag, som er ideelt til tørring af egetræ, fortæller Kim Axelsen, direktør hos PA Savværk.

Situationen er, at savværket i Korinth er stormet fremad i især det sidste års tid. I samme periode har Søfelde Savværk været gradvist under afvikling, indtil produktionen stoppede.

- Søfelde forblev et traditionelt savværk, hvor vi valgte at gå gulvevejen og møbelemnevejen. De, der har valgt plankevejen, har haft alvorligt pres på i forhold til os, siger Kim Axelsen til Wood Supply.

- Så det var en åbenlys mulighed for os, nu hvor vi var ved at vokse ud af vores rammer. De havde også en bloksav til lange gulve, som de tidligere har skåret til os.

Det går nemlig bedre med gulve og møbelemner, end det har gjort længe, fortæller han.

PA Savværk brugte 2015 på at øge produktionen med op til 30 procent, og ifølge Kim Axelsen er væksten ved at nærme sig niveauet for 10 år siden. Væksten er omtrent den samme på både gulvsiden og møbelsiden.

I 2012 overtog PA Savværk Wiking Gulve i Roslev på Salling, og det var øget gulvforretningen betragtelig. Ellers er der cirka en lige fordeling i den fynske produktion mellem gulve og møbelemner.

PA Savværk leverer til møbelproducenter som Carl Hansen & Søn, Skovby Furniture, Snedkergården og Gramrode Møbelfabrik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101