23948sdkhjf

Ilva trækker sig fra britisk marked

Møbelkæden Ilva har nu opgivet at få fodfæste på det britiske marked og trækker sig med et tab på godt 600 mio. kr. De engelske varehuse er nu i betalingsstandsning, mens kæden retter fokus mod Skandinavien og etableringen af flere varehuse.
Ilva har nu efter to år opgivet kampen om at komme ind i varmen på det britiske marked. Nu erkender Ilva at Englands-eventyret var en fejlsatsning og som konsekvens trækker man sig fra markedet. Varehusene i England er i frivillig betalingsstandsning.

- Vi har ikke kunnet formå at vende udviklingen i England. Vi er nok startet med at være bagud på pointtavlen. Tiden er nu moden til, at vi fokuserer på det, vi er bedst til, og det er det skandinaviske marked, siger adm direktør for Ilva Skandinavien Henrik Andersen.

Han vurderer, at tabet på det engelske eventyr meget vel kan være større end de 600 mio., hvis man medregner de tab de danske og svenske varehuse har haft grundet det store fokus på det britiske marked.

Den britiske del af forretningen er nu overdraget til en administrator fra Krolls Corporate Advisory & Restructuring Group i England. Herfra meddeles det, at de tre engelske varehuse drives videre, indtil andet bliver vedtaget. Ilva har omkring 400 medarbejdere i England og 600 i Skandinavien.

Henrik Andersen og Ilva-koncernen er dog ikke helt skræmt efter Englands-mareridtet. Der planlægges nu ekspansion i Skandinavian i andre lande end Danmark og Sverige og åbning af flere varehuse.

Kilde: Berlingske Business

Læs mere om: Ilva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079