23948sdkhjf

Actona Company har købt ukrainsk polstermøbelfabrik

For at sikre den fulde kontrol over den voksende produktionsenhed i Ukraine har Actona Company nu overtaget den ukrainiske fabriksenhed Ambiente Furniture.
- Vi har truffet en strategisk beslutning om at gå fra et delvist ejerskab på 40,2% til et 100% ejerskab - og det gør vi med en naturlig tro på, at vi fortsat skal vækste inden for sortimentet af polstermøbler. Derfor har vi købt de tidligere ejere helt ud af virksomheden, så vi i dag har 100% kontrol over den fremtidige udvikling, udtaler Actona Companys adm. direktør Orla Dahl Jepsen.

- Vi har på bare et år fordoblet produktionskapaciteten – og ambitionen går på en yderligere fordobling inden for det næste halve år.

Ambiente Furniture har 200 ansatte, hvor de fleste er tilknyttet produktionen – men fabrikken råder også over naturlige funktioner inden for produktionsplanlægning, indkøb mv.

Selvstændig fabriksenhed
Det er Actona Companys fortsatte mål at forblive en dynamisk møbelvirksomhed, som ikke er begrænset af et bestemt produktionsapparat.

- Vi ønsker at flytte vore indkøb rundt i verden til de samarbejdspartnere, som løser vore ordrer bedst i forhold til pris, kvalitet og design – og det bliver vi ved med. Vi kan blot se, at polstermøbler i dag udgør så stor en del af vores samlede omsætning, at det vil være hensigtsmæssigt med produktion i Ukraine, hvor der er fornuftige produktionsomkostninger og hurtig levering. Fabrikken i Ukraine ligger strategisk rigtigt i forhold til de markeder i Centraleuropa, som vi har fokus på at udvikle vort salg til, lyder det fra Torben Villadsen, kommerciel direktør, som fortsætter:

- Fordelen er også, at fabrikken i Ukraine giver os et geografisk ekstra ben at stå på i forhold til indkøb og produktion.

Ansættelse af ny direktør
Jakob Willumsen, den nuværende direktør i Ambiente Furniture, fortsætter som fabrikschef i Ukraine i de næste 6 måneder, men Actona Company er gået i gang med at søge efter en ny direktør til fabrikken – en direktør, som har stærke kompetencer i ledelse, produktion og komponentindkøb. Direktøren forventes ansat inden udgangen af maj måned og med tiltrædelse snarest derefter.

Kilde: Actona Company

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078