Træets Arbejdsgiverforening og TIB arbejder for at unge mennesker skal have mulighed for et trainee-forløb i træ- og møbelindustrien inden de beslutter sig for, hvad de har lyst til at beskæftige sig med i fremtiden.
Derfor har de to organisationer søgt om dispensation hos Arbejdstilsynet. Der er nemlig særlige regler for, hvad unge må arbejde med, når de er i et trainee-forløb.
Arbejdstilsynet har efterfølgende opstillet en række forudsætninger for dispensationen. Blandt andet skal Træets Arbejdsgiverforening og TIB udarbejde en vejledning for, hvad de unge forpraktikanter må arbejde med, og hvilke maskiner de må betjene.
Vejledningen ventes klar i løbet af maj måned 2008 – indtil da er det ikke muligt at indgå trainee-forløb.