23948sdkhjf

Empire State Building genskabt i træ

"Fremtidens højhuse er konstrueret i træ", forudser arkitekt Michael Green, der har designet en særlig træudgave af den verdensberømte skyskraber i New York i samarbejde med Metsä Wood .
Finske Metsä Wood lancerede tidligere på året konceptet ”Plan B”, der udforsker muligheden for at opføre kendte bygningsværker i træ.

Budskabet er, at når træ bliver anvendt korrekt i byggerier, kan der spares både penge, tid og naturressourcer.

Som led i projektet har Metsä Wood indledt samarbejde med en række arkitekter og konstruktører for i detaljer at undersøge, hvordan træ kan erstatte andre byggematerialer og formes efter samme geometriske former – også når det drejer sig om mere komplekse konstruktioner med eksempelvis brede spændvidder eller bærende konstruktioner.

Meget har ændret sig på 85 år
Det første projekt i rækken var Colosseum i Rom, som blev udviklet i samarbejde den finske arkitekt Antti Laiho fra Helin & co Architects. Nu har Metsä Wood præsenteret endnu et redesign af et kendt bygningsværk – Empire State Building.

Bag design og konstruktionsplan står den canadiske arkitekt Michael Green og hans firma MGA. Det internationalt anerkendte designhus, Equilibrium Consulting, har støttet processen med ekspertise og vejledninger omkring strukturforhold.

- Meget har ændret sig i byggebranchen de seneste 85 år, men arkitekter stræber fortsat efter at give form til nye idéer om strukturer, energiforbrug og klimaændringer, og listen fortsætter. Derfor har vi valgt et af de mest ikoniske bygningsværker i nyere tid, Empire State Building, forklarer arkitekt Michael Green.

Fremtidens højhuse er konstrueret i træ
Michael Green mener ikke blot, at skyskrabere konstrueret i træ er muligt – det er måske den mest praktiske og miljørigtige løsning i forhold til at tackle den stadig stigende globale urbanisering samt for at imødekomme klimaforandringer.

- Jeg tror stærkt på, at fremtidens højhuse er konstrueret i træ. Massive fremskridt inden for komposit-træ og produktion af massetræ har dannet grundlag for en ny vision for, hvad der er muligt i konstruktionen af høje, sikre urbane træbyggerier. Men vi skal også ændre samfundets opfattelse af, hvad der er muligt. Det er faktisk sådan, at det er første gang i 100 år, at man nytænker skyskraberen, fortæller Michael Green.

Konstruktionen er designet med Metsä Woods Kerto LVL-træprodukter som det primære byggemateriale i alt fra gulv til bærende søjler.

Plan B-kampganen vil løbende præsentere flere træudgaver af verdens mest kendte arkitektoniske bygningsværker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078