23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Turn around koster på bundlinjen hos Designa

Men stigende markedsandel og nye butikker giver grund til optimisme.

Trods et negativt resultat på 9,1 mio. kr. i 2014 - det sjette regnskabsår med underskud i træk - har Designa fortsat solid tro på fremtiden.

- Et underskud er aldrig tilfredsstillende, men det er vigtigt at notere sig, at de otte millioner kroner er engangsudgifter, som ikke belaster os i 2015 og frem, siger bestyrelsesformand Claus Astrup-Larsen.

Han fremhæver, at den omfattende turn around i virksomheden har skabt et sundt fundament for fortsat udvikling, og udviklingen i første kvartal af 2015 giver næring til optimisme:

- Markedet viser omsider tegn på vækst, og vi skal være parat til at gribe udviklingen og få del i væksten, fortsætter formanden.

Positiv start på 2015

Blandt andet derfor satser Designa på at åbne flere butikker i de dele af Danmark, hvor væksten mærkes. Hvert andet nye køkken sælges på Sjælland, og Designa har i år åbnet butikker i Taastrup, Brønshøj og i Hillerød. Der er yderligere konkrete planer for åbninger på Sjælland. Derudover har en af indehaverne af Designa-butikken i Frederikshavn som led i omstruktureringen overtaget den Designa-ejede butik i Aalborg.

Optimismen i Kjellerup bæres også af, at Designa kan notere sig en stigende markedsandel, som, ifølge den seneste måling, ligger på det højeste niveau nogensinde. Butikkerne i Danmark melder om flere besøgende og stigende interesse fra forbrugerne. Derudover er der solid fremgang i salget til erhverv og projekter.

- Trods nogle svære år er gejsten og optimismen i medarbejderskaren usvækket, og Designa er i dag bedre gearet til at gribe de muligheder, den ventede vækst giver os, mener Claus Astrup-Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02