23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

DLH: Frasalg af Byggematerialedivisionen gennemført

Efter godkendelse fra konkurrencemyndighederne og en tilfredsstillende Due Diligence blev frasalget af DLH's Byggematerialedivision gennemført. Bestyrelsen foreslår på denne baggrund et aktietilbagekøbsprogram for op til 100 mio. kr.
Annonce

Dalhoff Larsen & Horneman A/S (DLH) har endeligt frasolgt aktierne i DLH Træ & Byg A/S og dermed Byggematerialedivisionen til Saint-Gobain Distribution Nordic AB, et selskab i Saint-Gobain koncernen, jf. selskabsmeddelelse nr. 13 af 20. december 2007.

Annonce

Byggematerialedivisionen, der markedsføres under navnet XL-BYG Horneman, er Danmarks tredjestørste kapitalkæde inden for byggematerialer. Forretningsaktiviteterne genererede en omsætning i 2007 på 1.815 mio. kr. og et EBIT på ca. 77 mio. kr. Divisionen beskæftiger ca. 550 medarbejdere i 19 tømmerhandler, hvoraf 11 har tilknyttet et byggemarked.

Annonce

Aktieoverdragelsen er nu godkendt af konkurrencemyndighederne, og transaktionen er gennemført pr. dags dato. Salgsprisen for aktierne i DLH Træ & Byg A/S er foreløbig opgjort til 825 mio. kr. Den endelige pris beregnes, når regnskabet for Byggematerialedivisionen pr. 29. februar 2008 foreligger og forventes ikke at afvige væsentligt fra den foreløbigt opgjorte pris.

Annonce
Aktietilbagekøbsprogram

Som følge af frasalget af Byggematerialedivisionen vil bestyrelsen til den ordinære generalforsam-ling den 16. april 2008 stille forslag om et aktietilbagekøbsprogram for op til 100 mio. kr., svarende til knap 8% af den noterede B-aktiekapital baseret på nuværende aktiekurs.

Tilbagekøbsprogrammet vil blive gennemført efter den af EU godkendte safe-harbour-metode. Programmet ventes påbegyndt efter offentliggørelsen af koncernens delårsrapport vedrørende 1. kvartal den 23. maj 2008 og tilendebragt inden udgangen af 2008. Efter tilbagekøbet vil aktierne blive annulleret.

Annonce

Aktietilbagekøbet hindrer ikke, at selskabet ved en senere lejlighed udsteder aktier i forbindelse med større opkøb (som det tidligere er sket i 2000 og 2006).

Det forventes, at DLH-Fonden, der ejer 25,8% af den samlede aktiekapital (A og B-aktier tilsammen), ikke vil afhænde aktier i forbindelse med tilbagekøbsprogrammet.

Annonce

Kilde: Dalhoff Larsen & Horneman A/S

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|