23948sdkhjf

Gabriel starter året med vækst

Gabriel-koncernen, der producerer tekstiler til møbelindustrien, startede regnskabsåret 2007/2008 med vækst.
Gabriel-koncernens resultat af primær drift (EBIT) for 1. kvartal steg til 6,3 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. sidste år. Periodens resultat efter skat udgør 5,0 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. i 2006/07. Resultatet svarer til ledelsens forventninger.

Omsætningen steg med 7% til 72,7 mio. kr. mod 68,0 mio. kr. sidste år, hvilket ligger lidt under ledelsens forventninger. Eksportandelen udgør 86% af koncernomsætningen.

Gabriel vinder fortsat markedsandele hos de internationalt ledende erhvervsmøbelproducenter og er pr. 1. januar blevet hovedleverandør af møbelstof til endnu en af Europas top-10-producenter af erhvervsmøbler.

Gabriels forretningsenhed, FurnMaster, udvikler til stadighed nye, innovative polsterløsninger og -komponenter til topkunder og har i 1. kvartal igangsat en række nye udviklingsprojekter til Gabriel Contract.

Gabriel indgik for et år siden aftale med en voksende global møbelkæde vedrørende udvikling af nye polsterløsninger og merchandising koncepter. Samarbejdet forventes i indeværende regnskabsår at resultere i en omsætning på 3 mio. kr. og vækst i de kommende år.

På baggrund af de aktuelle udmeldinger fra Gabriels topkunder om forventningerne til 2008 fastholder ledelsen sine forventninger fra årsrapporten 2006/07 om en stigning i omsætningen på ca. 10% til 305 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 27 mio. kr.

Kilde: Gabriel

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078