23948sdkhjf

Generationsskifte i Taasinge Elementer

’Grand old man’ Lauritz Rasmussen takker af efter mere end 25 år og overlader jobbet som administrerende direktør til Frank Henningsen.
Den 1. maj overtager Frank Henningsen roret hos Taasinge Elementer, når Lauritz Rasmussen efter mere end 25 år takker af som direktør.

Frank Henningsen er 43 år og uddannet produktionsingeniør. Gennem hele sin karriere har han beskæftiget sig med supply chain ledelse og industrielt flow, herunder optimering af logistik, kvalitetssikring, produktion, indkøb og tværgående procesforløb. Han arbejdede tre år hos Andresen Towers, inden han i november 2014 blev ansat hos Taasinge Elementer med henblik på at overtage direktørposten.

Ifølge Christian Vindstrup, direktør i moderselskabet Palsgaard Gruppen, er valget faldet på Frank Henningsen, fordi han har stærke kompetencer inden for nogle af de områder, som Taasinge Elementer ønsker at optimere:

- Med et endnu bedre industrielt flow og logistik helt ud i leverandørleddet og på byggepladsen står vi stærkt både i Danmark og i Norge, når det gælder fremtidens byggerier, siger Christian Vindstrup.

Fortsætter som rådgiver
Direktørskiftet betyder dog ikke, at Lauritz Rasmussen forsvinder helt fra Taasinge Elementer.

Således fortsætter han i en rolle som seniorrådgiver og får blandt andet til opgave at repræsentere Taasinge Elementer i Træinformations bestyrelse, hvor han er næstformand, i Trænormudvalget DS-1995 samt i flere andre sammenhænge. Han kommer desuden til at deltage i en række ad hoc-projekter af såvel produktteknisk som afsætningsmæssig karakter.

- Vi har været så heldige, at Frank og Lauritz nu i en periode har kunnet arbejde side om side, ligesom Lauritz Rasmussen fortsætter sin tilknytning til virksomheden som seniorrådgiver, siger Christian Vindstrup.

Generationsskiftet markeres ved en goddag- og farvelreception på Bjernemarksvej 54, 5700 Svendborg torsdag den 30. april klokken 13.00.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093