23948sdkhjf

19.000 besøgte Formland-messen

Brugskunst, design og forårsfriske nyheder i tusindvis. Det er, hvad 19.047 professionelle indkøbere fra flere end 40 lande har oplevet på Formland Spring 2008 i MCH Messecenter Herning.
Brugskunst, design og forårsfriske nyheder i tusindvis. Det er, hvad 19.047 professionelle indkøbere fra flere end 40 lande har oplevet på Formland Spring 2008 i MCH Messecenter Herning. Her præsenterede 640 udstillere i dagene 1.-4. februar deres nye sæsonvarer og kollektioner på Skandinaviens største fagmesse for brugskunst, design og interiør. Besøgstallet er på niveau med den forrige februar-messe, som blev besøgt af 20.014 indkøbere. Også antallet af besøgende forretninger er på niveau med forårsmessen i 2007. I alt handlede 6.403 forretninger ind på Formland Spring 2008.

Dropper Paris – satser på Herning
- Formland er blevet den vigtigste messe for os. Det er her, vi sælger bedst og møder de rigtige kunder. Derfor har vi nu valgt at droppe messen i Paris og satse 100 % på Formland som vores vigtigste messe. Der er smukt og hyggeligt i Paris, men det er i Herning, vi handler, fortæller direktør, Tine Keldsen, Tine K Home.

Firmaet Tine K Home har til daglig adresse i Odense, hvor de handler med interiør, møbler og mode. For dem har det været fire forrygende messedage i Herning. Samme melding lyder det fra House Doctor ApS, der ligeledes handler med interiør og boligtekstiler.

- Vi har haft rødglødende håndscannere og supertravlt på vores stand. Der kom muligvis lidt færre besøgende end sidst, men vi har alligevel solgt meget mere end sidste gang, udtaler Kirsten Brink Pedersen, presseansvarlig, House Doctor ApS.

Næste Formland-messe finder sted i dagene 15.-18. august 2008 i MCH Messecenter Herning.


Kilde: Messecenter Herning - Formland Spring 2008

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093