23948sdkhjf

Verpan-ejer med nyt rekordoverskud

Frandsen Lighting formåede endnu en gang at løfte bundlinjen i regnskabsåret 2014.
Frandsen Lighting A/S – der fungerer som moderselskab for Verpan ApS – kom ud af regnskabsåret 2014 med det hidtil største overskud i selskabets historie. Årets resultat før skat lyder på 10 mio. kr., og er dermed en forbedring på 18 procent i forhold til overskuddet i 2013.

- Frandsen Group har i 2014 haft vækst i alle sine forretningsområder, hvilket er meget tilfredsstillende. Med en intensiveret fokusering på design, produktudvikling og kvalitet har Frandsen Group øget sin afsætning til såvel eksisterende som til nye danske og udenlandske forretningspartnere, indenfor såvel detailmarkedet som det professionelle marked, skriver ledelsen i årsrapporten.

Åbner flere showrooms i år
Her fremgår det også, at Verpan i 2014 øgede omsætningen med 7 procent i forhold til det foregående regnskabsår. Væksten tilskrives især den øgede synlighed, Verpan har opnået i løbet af 2014 gennem et fokus på showrooms.

- Mange designere og arkitekter henter deres inspiration i disse showrooms, og en øget synlighed er lig med øget antal forespørgsler. I 2014 er der, gennem en målrettet salgsindsats, etableret samarbejde med en række nye showrooms. Samtidig er der kommet flere projekter igennem på kontaktmarkedet, konstaterer ledelsen i årsrapporten.

Verpan forventes fortsat at åbne et antal nye showrooms i 2015, ligesom kontraktmarkedet forventes at stige som følge af den større synlighed og den målrettede salgsindsats.

Ledelsen forventer derfor, at 2015 giver et resultat på niveau med 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079