23948sdkhjf

Vær god ved miljøet – skift dine gamle vinduer ud

Miljøet har brug for en hjælpende hånd. Som boligejer kan du være med til at nedbringe C02-udslippet, hvis du skifter dine gamle vinduer ud med nye, energirigtige. Og som sidegevinst sparer du penge på varme- og elregningen.
Vi skal alle sammen spare på varmen og elforbruget for at nedbringe C02-udslippet. Derfor er energikravene til vinduer blevet skærpet betydeligt de sidste år. Det har fået vinduesproducenterne til at udvikle nye produkter, så vinduer i dag er mere energirigtige. Også hos VELFAC A/S, Danmarks førende producent af facadevinduer, har de skærpede energikrav sat ekstra gang i udviklingen.

- Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores vinduer og finde flere og bedre energirigtige løsninger, og inden for de seneste par år er der virkelig sket meget. Vi udvikler på vinduet som helhed. For eksempel har vi med nye, optimerede vindueskonstruktioner fået reduceret varmetabet væsentligt. Forbedringerne gør, at vi i dag kan levere vinduer, der er energirigtige langt ud over det påkrævede, fortæller Finn Kræfting fra VELFAC.

Ifølge reglerne i det nye bygningsreglement skal vinduer pr. 1. januar i år overholde en U-værdi på 2,0, men VELFAC leverer vinduer med en U-værdi helt ned til 0,8.

De fleste parcelhuse har stadig vinduer med alt for høj U-værdi. U-værdien ligger typisk et sted fra 2,6 til 2,8. Vil du som boligejer være god ved miljøet og udskifte dine gamle vinduer, er der en stor besparelse i at gå fra gammeldags termoruder til lavenergi-ruder. Men der er endnu større besparelser at hente, hvis du investerer i vinduer med en konstruktion, som reducerer varmetabet gennem karm/ramme.

Vinduer kan bidrage til energibalancen
Vinduerne behøver ikke kun være negative for husenes samlede energiregnskab. Vinduer lader nemlig den gratis solvarme strømme ind i boligen. Det betyder, at dit hjem bl.a. bliver opvarmet af solenergi. Og den er helt gratis og miljørigtig.

- Når man skal vælge nye vinduer skal man også kigge på, hvilke vinduer, der slipper mest gratis solvarme ind – det kaldes vinduernes G-værdi. Her har vores vinduer feks. meget slanke rammer, der lukker masser af sol ind. Man skal også tænke på vinduernes placering i forhold til solen, så de store vinduespartier vender mod syd, forklarer Finn Kræfting.

Kilde: Velfac

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11