23948sdkhjf

Jysk vil erobre Rusland og Kina

Med et rekordoverskud på 1,4 mia. kr. er dyne-Larsen og Jysk klar til at investere i Rusland og Kina. Første stop i Rusland er Skt. Petersborg.
Med et rekordoverskud på 1,4 mia. kr. er Lars Larsen og Jysk-koncernen klar til at erobrere nye lande og nye kontigenter. Rusland og Kina står øverst på ekspansions-listen og første destination i Rusland er allerede valgt: Skt. Petersborg.

Beslutningen om at gå ind i Rusland kræver dog en spækket tegnebog og gå-på-mod. For bare et halvt år siden måtte Jysk dreje nøglen om til sine fem russiske butikker, der blev drevet på franchise-basis. Også i halvfemserne nåede man at åbne og lukke 16 butikker i det russiske. Men det rører øjensynligt ikke Lars Larsen. Han har nemlig fuld tiltro til russerne.

- Rusland kan ikke blive ved med at melde sig ud af verdenssamfundet og på et tidspunkt kommer de også med i WTO. Vi har også lært af de tidligere forsøg. Det er et gigantmarked, som vi skal give os tid til. Så lad os komme i gang, siger Lars Larsen.

Også det kinesiske marked er ved at være klar til Jysk. Til foråret sættes en mand på projektet, og denne skal så alene koncentrere sig om det kinesiske marked og forberede selskabets storstilede entre. Lars Larsen vurderer, at der er plads til 500 Jysk-butikker i dag og 5000 om ti år.

Kilde: Dagbladet Børsen

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14