23948sdkhjf

Velux satser på sund fornuft og hele verden

Topchef i Velux-koncernen tror på, at lean, transparens i organisationen og sund fornuft frem for nedfældede regler og manualer er det, der skal til for at skabe en global koncern i topform.
Vinduesproducenten Velux har for længst slået sit navn fast med syvtommer søm, både herhjemme, men også i resten af verden. Dagbladet Børsen har mødt topchef Jørgen Tang-Jensen til en snak om lean, transparens i organisationen og afskyen for nedfældede regler og manualer.

Velux arbejder i dag med lean som et centralt begreb i organisationen og har for længst etableret fælles IT-system
for kontorer og produktionsfaciliteter.

- I dag kan man som virksomhed ikke være konkurrencedygtig, hvis ikke man har transparens i hele kæden og kan se, hvordan alt hænger sammen.[...] Vi er helt afhængige af at have dygtige, engagerede og motiverede medarbejdere rundt i verden, som kan og vil tage et lokalt ansvar og sørge for, at kunderne bliver betjent på den bedst mulige måde. Samtidig er vi også nødt til at have de her optimerede lean-strukturer og processer, fordi vi ellers bruger alt for mange kræfter på for mange ting og ikke opnår den transparens i vores forretning, som gør os konkurrencedygtige, forklarer Jørgen Tang-Jensen topchef i Velux .

Jørgen Tang-Jensen har samtidig udviklet en regulær ”allergi” overfor manualer og drejebøger, da han ikke mener, at man kan skrive sig ud af enhver given situation. Desuden sikrer man sig ikke gode og motiverede medarbejdere ved at nedfælde på papir, hvordan de skal opføre sig. Han satser langt hellere på, at medarbejdernes sunde fornuft styrer beslutninger og handlinger.

Desuden mener Jørgen Tang-Jensen, at man som global virksomhed må erkende, at verden ser anderledes ud fra USA, Spanien og Japan end den gør fra lille Danmark. Der skal være plads til alle og det hele – også anderledes synspunkter.

Velux har i dag mere end 65 års erfaring og opererer i mere end 40 lande verden over.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109