23948sdkhjf

Lundeborg Træ koncentrerer sig om træ

Lundeborg Tømmerhandel skifter navn til Lundeborg Træ. Virksomheden beskæftiger sig udelukkende med import og videresalg af kvalitetsprodukter inden for lærketræ, douglas-gran, egetræ og robinie-træ.
- Vi koncentrerer os om træ, siger Christian Bidstrup fra Lundeborg Træ, som er det nye navn for den miljøvenlige virksomhed.

Lundeborg Træ er det nye navn for Lundeborg Tømmerhandel, og selvom forskellen måske umiddelbart ikke synes markant, så har indehaveren Christian Bidstrup en god begrundelse for navneskiftet:

- I modsætning til mange tømmerhandlere og trælasthandlere, så koncentrerer vi os udelukkende om træ, om tilhørende linolieprodukter og andre miljøvenlige byggematerialer.

- Det har vi gjort nu i 11 år med en stadig stigende kundekreds som resultat. Vi sælger hverken tagsten, værktøj eller gipsplader, som de store trælastforretninger gør.

- Vi koncentrerer os om import og videresalg af kvalitetsprodukter inden for lærketræ, douglas-gran, egetræ, og robinie (akacie) og har et tæt samarbejde med udvalgte, danske savværker.

- Derfor synes vi, at tiden var inde til et mere præcist navn, der fortæller kunderne, hvad vi handler med.

- Og da vi kun har åbent på lageret i Hesselager efter aftale, så er der jo heller ingen, der behøver køre forgæves efter varegrupper, som vi har fravalgt, siger Christian Bidstrup, der leverer de gode varer til håndværksvirksomheder, det offentlige og private kunder over hele landet.



Kilde: Lundeborg Træ - www.laerketrae.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079