23948sdkhjf

Fyr dine medarbejdere på værdig vis

At fyre en medarbejder er ikke altid nemt. Læs her, hvordan du kan fyre dine medarbejdere på værdig vis, og hvilke faldgruber, du skal være opmærksom på i forbindelse med en fyring.
Virksomhederne i dag fokuserer på, at det gode navn og rygte skal overleve en fyringsrunde. Derfor er det vigtigt for virksomhedsledere at sørge for, at de fyrede medarbejdere får en værdig afsked.

Læs videre og se, hvordan du placerer dig selv i den bedst tænkelige situation i forbindelse med en fyring – og i den værst tænkelige situation. Det skriver EPN med henvisning til Lederne.

Den værdige afskedigelse
Først og fremmest er det vigtigt at have et uforstyrret lokale og rigeligt med tid til rådighed. I stedet for at forhale budskabet bør man gå lige til sagen med en kort og præcis forklaring. Skab øjenkontakt med medarbejderen og tal tydeligt, så budskabet går klart igennem. Derefter er det vigtigt at afvente medarbejderens reaktion og handle ud fra den. Tal med medarbejderen om hans reaktion og diskuter fyringens konsekvenser for ham. Undersøg også, om noget kan gøres for at formilde konsekvenserne. Som afslutning på samtalen må man aldrig glatte ud. Budskabet skal stadig stå klart, så der ikke opstår forvirring.

Den dårlige afskedigelse
Det er en ubehagelig situation at skulle fyre en medarbejder, og derfor vil lederen nemt falde for fristelsen til at udskyde tidspunktet. Dermed risikerer han at skabe utryghed blandt medarbejderne. Samtidig er en dårlig afskedigelse kendetegnet ved dårlig forberedelse. Budskabet er ikke understøttet, og medarbejderen kan dermed stille spørgsmålstegn ved beslutningen. Derudover er der altid en fare for, at lederen ikke har tænkt nærmere over, hvordan han selv vil reagere på situationen. Manglende afklaring af egne følelser risikerer at spille ind på samtalens udvikling. Sidst men ikke mindst vil man ofte afsætte for lidt tid til samtalen, fordi situationen er ubehagelig, og man gerne vil have den overstået hurtigst muligt. Der bør altid være rigeligt med tid til, at budskabet kan fremlægges og medarbejdere ytre sig.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062