DLH havde planlagt at trække sig ud af Myanmar senest i 2010. De seneste EU-sanktioner mod Myanmar har fået trækoncernen til at trække sig allerede nu.
- Vi følger EU's spor. Vi stopper fra nu af, hvis det er det, de vil have os til. Vi kender ikke det nøjagtige ordvalg, men hvis det er det, vi tror, det er, så tegner vi ikke nye kontrakter fra nu af, siger Jørgen Møller-Rasmussen til Ritzau.
Jørgen Møller-Rasmussen forventer, at EU-sanktionerne også vil sætte en stopper for importen af teaktræ fra Myanmar via lande som Kina, Thailand, Singapore og Indien. Han nævner især Kina og Thailand som store aftagere af teaktræ fra Myanmar – både på lovlig og ulovlig vis.