23948sdkhjf

Danfold vil noteres på mini-børs

Europas førende producent af skuffesider i fyrretræ søger om notering på First North. Noteringen skal bane vejen for opkøb og konsolidering.
Danfold A/S på Mors producerer hvert år 50 mio. skuffesider i fyrretræ. Virksomheden er Europas førende producent af skuffesider og blandt de fem største producenter af folierede skuffesider. Nu vil Danfold noteres på First North.

Danfold har netop afleveret et prospekt til First North, hvor selskabet søger om optagelse inden jul. Introduktionen på First North kan bane vejen for konsolidering og opkøb.

- Vores ambitioner er at være de bedste og de dygtigste. Hele vejen rundt. Fremtiden for Danfold byder på vækst og konsolidering, fastslår Egon Jensen, der ejer virksomheden sammen med Mads Leth Christiansen.

Virksomheden går i øjeblikket i opkøbstanker og undersøger nøje både nærmarkedet men også markederne i Tyskland og Sverige, hvor virksomhedens største konkurrenter huserer.

Virksomhedens aftagere er blandt andre Ikea, Jysk, Metro, Carrefour, der alle har meldt om markeder i vækst.

Virksomheden omsætter for 80 mio. kr., og målet er en omsætning på 180 mio. kr. i 2010 og en mini-børsnotering.



Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172