23948sdkhjf

Der fyres op under dansk træindustri

Det solide hjemmemarked luner hos savværker, møbelsnedkere og andre aktører inden for dansk træindustri, men også efterspørgslen fra udlandet kan mærkes. Sidste år omsatte branchen for 42 mia. kr.
30.000 ansatte i træ- og møbelindustrien løber stærkt. Hele branchen voksede nemlig sidste år med 8% og omsatte for 42 mia. kr.

- Vi forædler hele tiden mere og specialiserer os, og det skaber en omsætningsfremgang. Samtidig stiger leverancerne til det industrialiserede byggeri. Det er ikke så meget de dyre træsorter, der skaber væksten. Det er mere det faktum, at vi i stedet for at levere standard varer, som alle kan lave, fokuserer mere på specielle produkter, som man ikke kendte før i tiden, siger Lasse Jensen, branchedirektør i Træets Arbejdsgiverforening.

Siden årtusindskiftet har 5000 medarbejdere forladt faget; produktionen er vokset med rekordhastighed; priserne på råvarer har foretaget en veritabel himmelflugt; importen af træ og kork er steget med over en femtedel og eksporten er faldende.

Trods dette er der en god vækst i branchen. DSH Wood, der hvert år håndterer 450.000 m3 træ, oplever især en stor interesse for dansk træ i udlandet. Den store efterspørgsel har dog medført, at man har følt sig nødsaget til at købe træ i Tyskland, der sælges sammen med det danske, da de danske skove simpelthen ikke er store nok.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094