Den norske møbelproducent bruger 40 mio. norske kroner på at udvikle robotter til avanceret sy-automation. Lykkedes det for Ekornes, vil halvdelen af sy-staben ved hovedkontoret have fået nye arbejdsopgaver inden 2015.
- Vi skal effektivisere sy-produktionen med 50-60 procent på langt sigt. Vi skal således reducere den gennemsnitlige sytid pr. stolbetræk fra 1 time til 25 minutter, siger projektansvarlige Leif Jarle Aure, Ekornes, til Teknisk Ukeblad.
Ekornes er langt fra den første møbelproducent, der forsøger sig med denne form for automation. Både koncerner i England, Tyskland og Frankrig har tidligere gjort forsøg inden for samme felt – men uden positive resultater.