23948sdkhjf

Populær 60'er-stol atter i produktion

Smag & Behag genopliver spisestuestolen, Mosbøl, der i perioden 1961-1980 blev fremstillet i 780.000 eksemplarer.
Først kom retro-udgaven af VW Boblen. Så kom den ”nye” Fiat 500. Og nu er turen kommet til 60´ernes store danske møbelsucces, Mosbøl.

Det er møbelbutikkerne i Smag & Behag-kæden, der nu genopliver den verdenskendte danske spisestuestol, Mosbøl, og lancerer den med det helt originale design og nye tidssvarende materialer.

Mosbøl fremstilles nu som før på Findahls Møbelfabrik i Skærbæk og er en enkel og stilren spisestuestol i den klassiske Wegner-inspirerede stil. Den oprindelige produktion startede i 1961 og sluttede først i 1980, og i hele perioden blev der produceret ikke færre end 780.000 eksemplarer af Mosbøl, hvoraf godt 200.000 blev solgt i Danmark. Langt de fleste af stolene var af teaktræ og med sort nappa på sædet.

Den nye Mosbøl er af massivt egetræ og har et sæde af sort læder. Den vejledende udsalgspris for Mosbøl i denne standardudførelse er 1.395 kroner, men stolen kan dog også leveres i andre træsorter og med andre sædebeklædninger.

Nyheden er at finde i det nye store møbelkatalog fra Smag & Behag. Kataloget er på hele 84 sider og afspejler den nye trend, at det igen er blevet ”in” at designe og producere møbler i Danmark. Kataloget er således fyldt med spændende danske møbelnyheder - blandt andet den nye IntoMezzo-serie af stole og sofaer fra den danske møbelfabrik Skalma samt den nye madras-serie Cashmir & Gold fra Dunlopillo.

Smag & Behag er en landsdækkende møbelkæde med over 30 butikker fordelt jævnt over hele landet.

Kilde: Findahls Møbelfabrik - Smag & Behag

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063