23948sdkhjf

Tæt kopivare-trafik i Århus Havn

Når piratkopier af danske design-møbler som Ægget, Myren, Y-stolen m.fl. finder vej til Danmark fra det store udland, foregår det ofte via Århus Havn.
Kopier af danske møbler produceret i udlandet finder oftest vej til Danmark via Århus. Det oplyser en medarbejder fra SKAT.

Tidligere på året stoppede SKAT’s medarbejdere adskillige containere fyldt med kopivarer i Århus Havn. Advokat Johan Løje fra Sandel, Løje & Wahlberg, specialist i varemærke- og designbeskyttelse, fortalte dengang til dagbladet Børsen om Århus Havn som ”indfaldsvej”:

- Problemet med piratkopier griber om sig. Ud over de i alt ti 40-fods-containere med kopier af designmøbler, som er tilbageholdt i København og Århus inden for de seneste måneder, er der så sent som i sidste uge stoppet endnu tre containere i Århus[...] Derudover har vi selv tilbageholdt containere med piratkopier af designmøbler fra Italien, som er et stort kopiland.

I dag fortæller SKAT’s medarbejder Merete Grothe til DR:

- De dyre mærker i møbler bliver flittigt kopieret, og trafikken ind i Danmark via Århus Havn er tæt.

I den senere tid er det ikke blot kopier af dyre designmøbler, hun er stødt på, men også kopier af tandpasta, shampoo og reservedele til biler.

Når SKAT støder på ulovlige kopivarer, kontakter de det firma, som har rettighederne til det pågældende mærke.
Læs mere om: skat
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08