23948sdkhjf

Kopi-møbel-mekka i Kina

I Guangzhou i Kina produceres og sælges kopimøbler i så høj en kvalitet, så det kan være svært at skelne skidt fra kanel - og hvad, der koster 29.000 kr. i Danmark, kan her fås for 2.922 kr. ekskl. transport.
I Guangzhou i Kina findes alt indenfor møbler – lige fra det stilrene og minimalistiske til Ikeas svenske folkehjem - som en kopi af den originale vare, til en brøkdel af prisen og i så god kvalitet, at det kan volde problemer at skelne original fra kopi. Det oplyser dagbladet Børsen.

At besøge de kinesiske butikker i kopi-møbel-mekkaet er som at besøge et hvilket som helst skandinavisk bolighus. Stemningen med de lette og lyse møbler er nøjagtig den samme, da kineserne er exceptionelt dygtige til at kopiere møbler og stemning og fremstille lige nøjagtigt det, danskerne vil have, og det, den nye kinesiske middelklasse efterspørger.

Firmaet Trend Tech med kontor i Hong Kong har specialiseret sig i at lave kopier af alle kendte designs, og danske virksomheder forsøger at standse virksomhedens salg i Danmark.

En kopi af Arne Jacobsens Æg sælges til danskerne for 2.922 kr. plus transport imod de 29.000 kr. den billigste – men originale - udgave af stolen koster i Danmark.

Virksomhederne i Kina sælger til gengæld møblerne til åger-priser til deres egne landsmænd. En kopi af Ægget går for 100.000 kr., og det skyldes, at kineserne er villige til at betale hvad som helst – blot designet ser europæisk ud.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063