”Bilen må bruges privat”- mærkatet fra SKAT, som danske håndværkere, der ønsker at bruge firmabilen privat, skal køre rundt med i bagruden, er nemt at få fat på eller kopiere. Det oplyser ErhvervsBladet ifølge Urban.
Mærkatet koster ellers en privat-benyttelsesafgift, men tilsyneladende er mærkatet nemt at rekvirere hos SKAT – blot ved en enkelt opringning og uden forklaringer eller beviser for, at man faktisk allerede har betalt afgiften.
Steffen Normann Hansen fra SKATs indsatsafdeling frygter ikke et misbrug af mærkaterne, for hvis man bliver stoppet med et ulovligt mærkat i bagruden får man en bøde. Han tilføjer, at den bedste og mest effektive ordning, efter SKATs vurdering, er den valgte.