23948sdkhjf

Nyt selskab skal styrke eksportsalg

Møbelvirksomhederne Hansen & Sørensen Aps og Erik Boisen A/S slår pjalterne sammen og danner selskabet Onecollection, der skal være med til at sikre virksomhederne international succes med deres højt profilerede designmøbler.
Det salgssamarbejde, som møbelvirksomhederne Hansen & Sørensen ApS og Erik Boisen A/S har haft gennem de seneste tre år, er blevet formaliseret med etableringen af det nye selskab Onecollection A/S, hvor størstedelen af de to virksomheders aktiviteter fremover vil være samlet. Med det nye selskab vil de to velrenommerede danske møbelvirksomheder for alvor kaste sig ud på de internationale markeder med højt profilerede designmøbler.

- Små virksomheder mangler gennemslagskraft på de internationale markeder, og det er gode erfaringer fra tre års strategiske samarbejde, hvor vi forenede to komplementerende produktprogrammer og udviklede og brandede nye designprodukter under navnet Onecollection, der har ført til beslutningen om at finde tættere sammen, siger Henrik Sørensen. Han bliver adm. direktør i det nye selskab, som får salgs- og markeds-føringsafdeling i Ringkøbing mens økonomifunktionen placeres i Brørup.

De oprindelige virksomheder fortsættes i to nye holdingselskaber, der bevarer rettighederne til de eksisterende designs.

Kilde: Foreningen Dansk MøbelIndustri - www.danishfurniture.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079