23948sdkhjf

Hørning Parket Fabrik med ny www

Hørning Parket Fabrik har fået ny hjemmeside, og den er ”livsfarlig” for folk med hang til flotte trægulve. Hjemmesidens mange spektakulære billeder er anskuelsesundervisning i, hvorfor trægulve har en stor plads i mange menneskers hjerter.
Hørning Parket Fabrik har fået ny hjemmeside, og den er ”livsfarlig” for folk med hang til flotte trægulve.

Som besøgende på hjemmesiden suges man med det samme ind i et univers af spændende valgmuligheder. Hvad enten man er på udkig efter lyse eller mørke gulve, skibsplanker eller flotte terrassegulve, er der utrolig mange valgmuligheder i form af forskellige træsorter, mønstre og størrelser.

- Vi har prioriteret brugervenligheden højt, men samtidig lagt vægt på et flot design, og ikke mindst forsøgt på bedste vis at vise de mange flotte billeder af vores gulvløsninger. Der er mange referencebilleder, som kan bruges til inspiration. Ligeledes har vi samlet alle de tekniske informationer under et link, så man nemmere får et overblik over bl.a. produktbeskrivelser, mønstre, læggevejledninger og andre relevante oplysninger.

- Med den nye hjemmeside har vi prøvet at udvikle et hjælpeværktøj til forbrugeren. Hjemme foran sin egen pc kan man nu komme meget langt i at afgøre, hvilken type gulv, der passer i ens personlige smag og hvilket specifikt produkt, der egner sig til netop den stue eller terrasse, som man gerne vil gøre levende med et flot trægulv. Derfra kan vi hjælpe forbrugeren videre ved at vise gulvene i vores demonstrationslokaler eller henvise til referencebygninger, hvor forbrugeren kan opleve gulvet i stor skala, siger marketing-koordinator Mette W. Hansen.

Kilde: Hørning Parket Fabrik - www.horningfloor.dk

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112