23948sdkhjf

Mikrobølger afslører træs fugtighed

Ved at gennemlyse en planke med mikrobølger og tage et billede fra den modsatte side med et mikrobølgekamera, kan man se, hvor meget fugt planken indeholder, og hvorledes fugten er fordelt. Sådanne billeder gør det muligt at kontrollere tørringsprocessen for træ.
På Luleå Tekniske Universitet har man erfaret, at mikrobølger kan være behjælpelige med at afsløre, hvor meget fugt træ og planker indeholder, og hvorledes fugten er fordelt i træet. Det kan blandt andet være med til at forbedre tørringsprocessen for træ.

En fejlagtig tørringsprodces kan være dyr. Den kræver et stort energiforbrug, og der kan opstå væsentlige kvalitetsforringelser i form af revner og forvridninger i træet, hvis ikke processen styres stramt.

Det er ikke blot træets fugtughed, der kan afsløres ved hjælp af mikrobølger, også andre egenskaber kan blotlægges. Billeder taget med mikrobølgekameraet kan give et indtryk træets densitet og fiberretning samt styrkesortering.

Forskning skal klarlægge mulighederne i mikrobølgerne
Nils Lundgren er forsker i træteknologi ved Luleå Tekniske Universitet i Sverige. Han har netop forsvaret sin doktordisputats om mikrobølge-scanning af savet træ.

- Mit projekt går på udnytte al information i mikrobølgerne til at bestemme så mange egenskaber som muligt hos en planke. Samtidig har jeg undersøgt, hvor små variationer, der kan måles med mikrobølger. Mikrobølgernes lange bølgelængde gør, at billederne ikke får samme opløsning som ved normal fotografering eller røntgenbilleder, fortæller civilingeniør Nils Lundgren.

- Den scanner som er udviklet på Luleå Tekniske Universitet i Skellefteå anvender en speciel teknik som giver 8 mm store pixels i billederne. Det gør det for eksempel muligt at opdage små stykker metal i træ, mens en kvist skal være 10-15 millimeter for at være synlig for mikrobølgerne.

Forkortning af tørretiden
Australske forskere har tidligere udnyttet mikrobølgerne i selve tørringsprocessen. Mikrobølge-energien tørrer ikke træet direkte, men ændrer træets struktur. Tømmeret skal stadig varmetørres som før, men hele processen går hurtigere og er billigere med den nye struktur. Virkningen er, at tørretiden kortes ned til nogle måneder eller mindre, uden at træets udseende påvirkes.

Kilde: Forskning.se - www.forskning.se

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109