23948sdkhjf

Specialister fra Østeuropa til Danmark

Danske virksomheder, der længe har hentet arbejdskraft fra Polen og Tyskland, vender nu kikkerten endnu længere mod syd-øst på jagt efter kvalificeret arbejdskraft. Det er især ingeniører og maskinarbejdere med kendskab til CNC, der er eftertragtede.
Danske virksomheder vender sig nu mod Ungarn, Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien i jagten på kvalificeret arbejdskraft. På bare et år er antallet af ungarere med arbejdstilladelse i Danmark fordoblet til ca. 300., oplyser ErhvervsBladet. Det er især specialister, såsom ingeniører og maskinarbejdere med kendskab til CNC, der er en mangelvare herhjemme.

- Det er stadig forholdsvis let at finde faglært arbejdskraft i Polen og Tyskland. Dog er der problemer med enkelte typer af medarbejdere, for eksempel folk, der har kendskab til CNC. Det er blevet svære af finde i Polen og i Nordtyskland, og det tvinger virksomhederne til at kigge længere væk, siger Martin Steen Kabongo, fagleder i Dansk Industri.

Også ingeniører hentes til Danmark og Dansk Industri satser nu på Tjekkiet, da Tyskland og Polens reserver er ved at være opbrugte. Og at det lige netop er Tjekkiet er ikke et tilfælde. Tjekkerne har nemlig ry for at være utroligt dygtige indenfor det naturfaglige område samtidig med at de er mere end villige til at rejse udenlands for at gøre karriere.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079