23948sdkhjf

Fremtidens designklassikere bliver ikke danske

Dansk designer langer ud efter den danske møbelbranchen og tvivler på, at fremtidens Arne Jacobsen vil være dansker, men tror i stedet på lande som Holland og Belgien, hvor designere får lov at boltre sig.
I årtier har dansk design fyldt alverdens hjem med banebrydende og stilskabende møbler, men sådan bliver det ikke i fremtiden.

Den unge danske designer Asger Soelberg peger i stedet på Holland, Italien og Spanien, som de nye designnationer. Her får de unge, talentfulde og kreative designere lov til at slå sig løs, fordi der satses på originalt design.

- I 50'erne og 60'erne var Danmark suverænt det mest innovative designland. Her var der plads til pionerer som Arne Jacobsen, som turde lave ting, som deres samtid rynkede på næsen ad. Hans stol Syveren er jo et godt eksempel på en grim ælling, der i begyndelse slet ikke blev taget seriøst, men som siden hen er blevet en vaskeægte klassiker. I dag er der ingen i Danmark, der har mod til at lave den næste klassiker, siger Asger Soelberg.

Han efterlyser viljen til at afprøve nye materialer og anderledes former, og opfordrer samtidig de danske designere og møbelproducenter til at prøve grænser af.

Kilde: www.avisen.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219