23948sdkhjf

Ny dansk møbel festival

Copenhagen Furniture Festival afholdes i dagene 1. - 3. juni 2007 og i tre dage vil København boble af møbeludstillinger, spektakulære arrangementer og festival busser, der kører rutefart mellem festivalens områder.
Copenhagen Furniture Festival er en begivenhed for den danske og internationale møbelbranche, som ønsker at nå ud ’Face to Face’ med forbrugerne og influenterne ved nye måder at tænke og præsentere møbeldesign og koncept på.

Eksisterende showrooms, butikker i Københavns byrum vil blive brugt som udstillings-lokaler, men også byens mange rum skal skabe ramme for udstillingerne; gallerier, caféer, vaskerier kan være blandt udstillings-områderne, og dermed endnu understrege den nyskabende måde af udstille og kommunikere på.

Inspiration
Initiativtagerne bag Copenhagen Furniture Festival syntes, at København som metropol for internationalt møbeldesign trængte til et løft og tog derfor initiativ til at skabe en møbelfestival, der æstetisk er i tråd med den Italienske aflægger af møbel messen Milano, nemlig området ”Zona Tortona”, samt den succesfulde norske ”Designers Saturday”.

Jan Palsmark, én af arrangørerne, udtaler:

- Vi ser gerne at møbelbranchen gennem konceptet Copenhagen Furniture Festival får nye muligheder for at sælge, profilere og opleve sig selv på, samt udnytte Københavns fantastiske byrum og atmosfære.

Fra idéen om at lave en alternativ møbel festival stammer også idéen om en festival busrute, der kører rutefart mellem udstillingsområderne. Således vil publikum og branchefolk kunne stige af og på som de har lyst, og blive guidet af bussponsor stewardesser. Busserne skaber fleksibilitet for den enkelte, idet man har mulighed for at vende tilbage til udstillingerne i løbet af weekenden. Ikke mindst for at opleve de forskellige udstilleres on-site arrangementer.

Et vigtigt punkt for initiativtagerne i planlægningen af festivalen var, at møbelbranchen bliver væsentlige medproducenter af begivenheden, således at der ikke er centrale retningslinier som begrænser. Det betyder, at der er mulighed for at skabe alternative og spændende oplevelser, som påvirker alle sanser og tiltrækker publikum til netop egne varer. Der er ingen som forhindrer, at man vælger at holde en reception, en fest, en fernisering eller andre store events i sit udstillingssted i løbet af festival dagene.

Initiativtagerne ønsker at Copenhagen Furniture Festival bliver et kommercielt mødested, der skaber en mangfoldig oplevelse for et bredt publikum af både professionelle og offentlighed i hjertet af København, og de er glade for den tilslutning og store opbakning, der allerede nu er omkring festivalen fra også de største danske og udenlandske markedsaktører fra Fritz Hansen til italienske Casamania.

Kilde: www.copenhagenfurniturefestival.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074