Designmøbler i The Big Apple
I disse dage sætter New York fokus på danske designmøbler på International Contemporary Furniture Fair (ICFF) - 18 danske firmaer udstiller på den prestigefyldte messe.
På messen kan man blandt andet se det klassiske design præsenteret af Carl Hansen & Søn, der fremviser Wegner-designs i store mængder.
Én af de mere utraditionelle udstillere på den danske stand er Bobles, der laver børnemøbler og legetøj i fast skum, og virksomheden udstiller allerede på MoMa og i Bloomingdales.
Hoffi fra Silkeborg fremviser borde og barstole, og det er første gang de deltager på udstillingen.
I løbet af udstillingens første fire dage har der været 25.000 besøgende, hvoraf godt halvdelen er arkitekter og indretningsdesignere. Møbelhandlere udgør 25% af de besøgende.