23948sdkhjf

Zow er blevet mere trendy

Danske udstillere positive efter to dage på den tyske underleverandørmesse, hvor der er nyt på programmet.
Lis Nørgaard, arrangør af den danske fællesstand på ZOW, beretter om en god messe i tyske Bad Salzuflen. Selvom antallet af udstillere kun ligger på knap 200, er gæsterne strømmet til, især på andendagen, fortæller hun. Messen slutter først torsdag.

Dansk fællesstand godt besøgt
På den danske fællesstand kan man blandt andet møde Front-Z, Frontego, Gern Glas og HT Bendix, og alle har haft besøg af vigtige kunder fra den tyske bad- og køkkenindustri. Frontego fremviser fronter beklædt med læder samt en ny soft-touch overflade og glæder sig over allerede at have fået en række nye kontakter.

Leathermaster udstiller for første gang med plejeprodukter specielt til bordplader, og producenterne har været flinke til at kigge forbi.

Front-Z har fokus på sin nyudvikling inden for 3D-teknikken, mens Herning Massivtræ har fået stor opmærksomhed med deres nye træsorter.

Farvefyrværkeri
Messen har i år forsøgt at ændre setup med blandt andet flere workshops og nye produktgrupper og en særligt indrettet udstilling med trends inden for møbelindustrien. Designeren Lidewij Edelkoort har på vegne af ZOW besøgt alle vigtige møbel- og designmesser i foråret 2014, og på ZOW Trendworks præsenterer hun et imponerende fyrværkeri af farver, materialer og trends, fortæller Lis Nørgaard.

- Vi forventer næste år at opleve en styrket og mere målrettet messe med en fortsættelse af de nye tiltag, slutter den danske arrangør.

ZOW er næste år planlagt til den 8.-11. februar 2016.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093