23948sdkhjf

Bundlinjen vokser fortsat hos Scan Office

Leverandøren af kontormøbler og -artikler afslutter 2013/14 med et plus på 40 mio. kr. før skat. Det er femte år i træk med stigende indtjening.
Trods et fald i omsætningen fra 480 til 415 mio. kr. har Scan Office i 2013/14 formået at øge indtjeningen fra 32 til 40 mio. kr. før skat. Det skriver Børsen.

Og ifølge hovedaktionær Finn V. Nielsen er selskabet kommet så godt fra start, at han i 2014/15 forventer yderligere fremgang – og det gælder både top- og bundlinje:

- Vi skal meget gerne se en stigning igen næste år, og jeg tror på, at vi løfter salget med cirka 15 pct., siger Finn V. Nielsen til Børsen.

Scan Office blev etableret som anpartsselskab i foråret 2009 i kølvandet på konkursen i Scan Office/CJC Gruppen. De første to år blev svære og kostede et samlet underskud på 40 mio. kr., men siden er det kun gået fremad, og 2013/14 er fjerde regnskabsår i træk med sorte tal på bundlinjen.

Finn V. Nielsen blev hovedaktionær i Scan Office i foråret 2012, og senere samme år købte selskabet kontorindretningsfirmaet Movement.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078