23948sdkhjf

Investeringer skaber vækst hos Flexa

Børnemøbelproducenten høster de første frugter af en offensiv strategi og kan trods et nyt underskud glæde sig over, at omsætningen er steget for første gang i seks år.
Efter mange år med stagnerende salg synes Flexa nu langt om længe at være på rette vej. Den danske producent af møbler og interiør til børneværelset har i 2013 realiseret en omsætning på 273 mio. kr. i 2013, og det er en stigning på 1,7 procent.

Ifølge CEO Carsten Dan Madsen skal væksten ses som det første resultat af en omfattende turnaround, hvor Flexa i løbet af en toårig periode har lanceret flere hundrede nye produkter, styrket salgsindsatsen i Asien og Europa og introduceret et nyt visuelt koncept til både egne butikker og forhandlere.

- Vi er meget tilfredse med gennemslagskraften af vores nye produkter. Helt konkret kan vi måle, at mere end 30 procent af vores salg i fjerde kvartal i 2013 var nye produkter, designet og produceret inden for de seneste 24 måneder, siger Carsten Dan Madsen.

Offensiven fortsætter
Sideløbende med de offensive tiltag har Flexa løbende arbejdet på at reducere omkostningerne, og det kan aflæses i regnskabet, hvor driftsresultatet er forbedret med godt 8 mio. kr. fra et underskud på 14,4 mio. kr. i 2012 til 6,5 mio. kr. i 2013. På bundlinjen er underskuddet dog blot reduceret med 1,2 mio. kr. til 14,6 mio. kr. Det skyldes først og fremmest et udskudt skatteaktiv på 6,2 mio. kr.

Trods fortsat vanskelige markedsvilkår forventer Carsten Dan Madsen fortsat vækst og forbedret indtjening i 2014. Udviklingen af nye produkter fortsætter, og om kort tid lancerer Flexa en ny møbelserie, skabt i samarbejde med den danske designer Charlotte Høncke. Samtidig er implementeringen af det nye butikskoncept godt på vej. De fleste af Flexa-butikkerne i Europa samt 50 af de 100 butikker i Asien har på nuværende tidspunkt fået ny indretning, og resultatet er mærkbart.

- Vi ser tydelige omsætningsresultater for de butikker, der ændrer identitet, og vi forventer, at resten af de eksisterende butikker i Asien bliver konverteret i indeværende år. Derudover har Flexa en målsætning om at åbne 30 nye butikker i Asien samt fem i Europa i 2014 – der i blandt en ny flagship store på 350 kvadratmeter i Milano, som åbnede i juni måned, siger Carsten Dan Madsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266