Erhvervsskoleledere mangler tid og indflydelse

Ledelsen på erhvervsskolerne får en central opgave, når en række omfattende ændringer af erhvervsuddannelserne skal gennemføres.

En ny rapport fra forskere ved Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet kortlægger for første gang erhvervsskolelederne og deres syn på egen rolle. Undersøgelsen peger blandt andet på udfordringer med indflydelse, tillid og tid på tværs af skolernes ledelsesniveauer.

Det oplyser Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.

- Det er vigtig viden, fordi lederne får en stadigt mere afgørende rolle. De skal håndtere de store forandringer, som erhvervsskolerne står overfor, udtaler Kristian Gylling Olesen, lektor, ph.d. på Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag rapporten.

- Det gælder eud-aftalen, der skal løfte kvaliteten i undervisningen og sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og det gælder den nye, gymnasiale epx-uddannelse, der også får stor betydning, lyder det videre. 

Rapporten viser, at 42 pct. af uddannelseslederne i høj grad oplever at være involveret i beslutninger med betydning for deres opgaver. Det tilsvarende tal er 61 pct. blandt uddannelsescheferne og 93 pct. blandt direktørerne. 

Samtidig svarer 36 pct. af uddannelseslederne og 39 pct. af uddannelsescheferne, at de i høj grad oplever tillid i ledelsesgruppen, mod 69 pct. blandt uddannelsesdirektørerne.

Tid til ledelsesopgaver er også en udfordring. Kun 15 pct. af uddannelseslederne oplever at have tilstrækkelig tid, mens andelen er 20 pct. blandt uddannelsescheferne og 29 pct. blandt direktørerne.

- Der er et stort behov for, at erhvervsskoleledere på tværs af niveauer arbejder tæt sammen og skaber fælles retning, der kan mærkes i undervisningen af fremtidens faglærte. Det kræver blandt andet et særligt fokus på inddragelse af uddannelseslederne, der netop arbejder tæt på undervisere og elever, udtaler Kristian Gylling Olesen fra Københavns Professionshøjskole.

Kortlægningen viser desuden forskelle i ledernes formelle ledelsesuddannelse. 77 pct. af direktørerne har afsluttet en ledelsesuddannelse mod 68 pct. af uddannelsescheferne og 59 pct. af uddannelseslederne. På tværs af lederne er 18 pct. hverken i gang med eller har afsluttet en ledelsesuddannelse.

Rapporten anbefaler blandt andet, at skolerne giver uddannelseslederne større råderum og involverer dem mere i centrale beslutninger. Forskerne peger samtidig på behovet for stærkere samarbejde mellem ledelsesniveauer, fagområder og afdelinger samt stærke relationer til virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre eksterne aktører.

Resultaterne bygger på en survey blandt 232 erhvervsskoleledere og interview med 27 erhvervsskoleledere fra hele landet. Undersøgelsen er gennemført som en del af et større ledelsesudviklingsprojekt i regi af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU).

Arbejdet med ledelsen sker samtidig med, at erhvervsskolerne står foran betydelige forandringer. Eud-aftalen skal blandt andet løfte undervisningens kvalitet og få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, mens skolerne fra 2030 skal være med til at etablere den nye gymnasiale epx-uddannelse.