23948sdkhjf

Eksportsucces giver mod på mere hos TMK

Selskabet bag Svane og Tvis melder om stor fremgang på det norske marked, og det har skabt behov for flere medarbejdere på fabrikkerne.
TMK formåede i 2013 at øge sin omsætning på det norske marked med 30-40 procent, og den positive udvikling får nu virksomheden til at sætte yderligere turbo på eksporten.

Direktør Ole Lund Andersen fortæller i dagens udgave af dagbladet Børsen, at han i løbet af kort tid planlægger at udvides eksportsalget til også at omfatte markederne i England og Tyskland.

- Vi har fået smag på at prøve kræfter med andre markeder efter succesen i Norge, hvor vi sidste år åbnede ti nye butikker, som vi ikke selv ejer. Vi satser på en endnu større vækst i de kommende år og er i gang med en større udrulningsplan om eksport til England, hvor vi er ved at skrive kontrakter med forhandlere, og vi er også i gang med Nordtyskland.

TMK har de seneste år øget både omsætning og indtjening, og kom senest ud af regnskabsåret 2012 med et plus på 15,5 mio. kr. ud af en omsætning på 279 mio. kr. Den positive udvikling har gjort det muligt at skabe nye arbejdspladser. Ole Lund Andersen oplyser, at virksomheden i fjor ansatte 15 mand ekstra på fabrikkerne i Horsens og Holstebro, og i denne uge ansættes yderligere otte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08