Den australske delstat Tasmanien kan stå over for erstatningsudbetalinger på mellem 155 og 300 millioner australske dollar, hvis myndighederne indgår nye langsigtede kontrakter om hugst i naturskov før kommende miljøreformer træder i kraft.
Det skriver det australske medie Wood Central.
Ifølge to rapporter bestilt af miljøorganisationen Wilderness Society kan de kommende reformer af Australiens miljølovgivning fra midten af 2027 begrænse adgangen til naturskovsressourcer i Tasmanien.