23948sdkhjf

Højer Møbler indretter fremtidens læringsmiljø

Højer Møbler kom sammen med 12 øvrige partnere på en lidt utraditionel opgave, da de blev udvalgt til at indrette fremtidens læringsrum på Vestre Skole i Silkeborg.
Den nordjyske møbelvirksomhed måtte tænke ud af boksen, da de bød ind på opgaven om at indrette fremtidens undervisningsmiljø for en 8. klasse. Grundtanken blev at skifte den traditionelle bordopstilling ud med 4 dobbeltborde, 4 enkeltborde og 2 højborde, for dermed at give plads til andre aktiviteter. En løsning, der vandt over feltets øvrige leverandører.

- Vi er meget stolte over at have fået denne opgave, og vi håber naturligvis på, at det kan være starten på flere spændende projekter. Skolen har i tankerne på sigt at udbrede det på hele skolen, men nu skal vi først teste det, siger salgschef Pernille Gandrup til Wood Supply.

Indretningen af det nye undervisningslokale har stået på det sidste halve år og blev den 9. januar indviet af undervisningsminister Christine Antorini. Målet med projektet har for skolen været at tænke nyt og skabe de mest optimale rammer for indlæringen.

Kombination af blød og hård indretning
Højer Møbler har som udgangspunkt leveret standardprodukter, men de er tænkt ind i nye kontekster. Ud over et begrænset antal traditionelle borde med tilhørende stole omfatter indretningen også sækkestole, Manhatten moduler, opbevaringsskabe, amfitrappe og mobile katedre.

- Undersøgelser viser, at vi efter to uger kun husker 5 procent af det vi får fortalt af andre og 10 procent af det vi læser. Ved disse undervisningsformer er eleven passiv, skal vi op over de 50 procent skal eleven være aktiv i undervisningen. Her er tallene lige pludselig helt anderledes og undersøgelserne viser at vi efter de to uger husker 90 procent af det vi skal præsentere for andre. Ved at tænke indretningen på den rigtige måde kan vi nedbringe den tid, hvor eleverne er passive og opfordre dem til at agere aktivt i forhold til deres egen læringsproces. Derudover stiger motivationen selvfølgelig, når vi opholder os i nogle mere inspirerende miljøer, fortæller Heidi Nørgaard Jensen, som er produktchef hos Højer Møbler.

I Højers indretningsløsning er der lagt væk på at skabe rum til langt mere projektarbejde og skiftende arbejdsstillinger fremfor traditionel tavleundervisning og en møbelopstilling baseret på frontalundervisning.

- Vi har lagt meget vægt på en kombination af bløde og hårde møbler for at give plads til forskellige måder at arbejde på, supplerer Pernille Gandrup.

Hun lægger ikke skjul på, at Højer Møbler er spændt på at følge skolens erfaringer med læringsrummet. Tidligere har virksomheden deltaget i et rul-laboratorium for at finde frem til fremtidens læringsmiljø, men det var under nogle helt andre forudsætninger.

Den nordjyske møbelvirksomhed har mere end 20 års erfaring med udvikling og produktion af møbler til undervisningssektoren.

Partnere i projektet:
Højer Møbler - møbler og indretning, Soluters - smartboards, Scheider Electric - computerstyrede elektronik, Lennovo - 28 tablets, Microsoft - programmer og netværk, Philips - lys og intelligent lysstyring, Rockwool Rockfon - loft og akustik, Dyrup - maling, Airmaster - indeklima og ventilation, Bøgelund totalenterprise - renoveringsarbejdet, Kølby inc. - malerarbejde, Silkeborg Autolakering - skilteværkstedet,
Virklund installationsforretning – installationsarbejde




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126