23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Direktørens anden side: - Musikken er min redningsplanke

Kasper Holst Pedersen fortæller om livet bag direktørtitlen - fra jazz i stuen og drømmen om at bygge sit eget instrument til stoltheden over at holde håndværkstraditioner i live
Annonce

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter. Men vi har låst den op, så du kan få et indblik i, hvad du kan forvente af Wood Supply fremover.

Han er tredje generation i PP Møbler. Men det er jazzen, der rydder hovedet, når direktørdagen er slut.

Kasper Holst Pedersen er uddannet snedker med medalje fra Rud. Rasmussen Snedkerier. I dag bærer han titlen Master of Craftsmen.

Annonce

Han står i spidsen for et værksted, der producerer møbler med afsæt i klassisk dansk snedkertradition. Selv er han udlært håndværker og har arbejdet sig ind i ledelsen med en stærk forankring i faget.

Hvad laver du i weekenden, som ikke har noget med arbejde at gøre?

Jeg spiller en masse musik. Jeg kan også finde på at gå en tur i skoven. Men musikken fylder klart mest.

Jeg spiller bas og guitar. Når jeg spiller bas, er det primært jazz. På guitaren er det mere populærmusik - blandet med jazz. 

Jeg spiller mest alene, fordi jeg ganske enkelt har for travlt til at være i et band. Når man er direktør, har man ikke tid til faste øvere hver uge. Men jeg håber, at der kommer en dag, hvor jeg kan dedikere en aften om ugen til et band igen.

Hvor kommer din interesse for musik fra?

Den kommer fra min barndom - især fra min mor og hendes mand.

Jeg har mange gode minder fra at spille. Noget af det fedeste er at spille for mennesker, man ikke kender, og at kunne mærke, at de synes, det er godt - ikke fordi de kender én, men fordi det fungerer. 

Annonce

Som ung spillede jeg til en stor fest i Tisvilde Biograf, hvor hele omegnen var mødt op. Det blev en aften, der gik over i historien. 

Hvad er det, der gør, at du bliver ved med at spille?

Når man arbejder så meget, som jeg gør, er det vigtigt at have noget, der er helt anderledes end arbejde. Når jeg kommer hjem, kan hovedet være fyldt med problemstillinger og uforudsete ting fra dagen.

At sætte sig med et instrument tænder nogle helt andre forbindelser i hjernen. Det sætter dagens udfordringer i perspektiv. Det kan også hjælpe at gå en tur i skoven, men musik er mere effektivt for mig.

Jeg har haft perioder, hvor arbejdet var svært, og dér var musikken en redningsplanke.

Hvad ville du bygge i træ, hvis du havde fri en weekend?

Det, jeg helst ville bygge, kræver nok mere end en weekend. Det mest oplagte er en stol. Jeg har mange tanker om, hvordan den kunne laves.

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at bygge mit eget musikinstrument fra bunden. Formentlig et strengeinstrument. Det kræver dog mere tid og fordybelse, end jeg kan tillade mig lige nu.

Annonce

Hvilket møbel derhjemme betyder mest for dig?

Det er svært at vælge, men spisebordet og stolene omkring betyder meget, fordi det er dér, jeg bruger mest tid.

Vi har pp68-stole (tegnet af Hans J. Wegner i 1987, red.) rundt om bordet. Det er en utrolig skøn, praktisk og holdbar stol, som man kan sidde i en hel aften. Den gør ikke væsen af sig. Den prøver ikke at være smart. Den løser sin opgave og passer godt på dig, når du sidder ned. 

Selve bordet er et rundt bord med stenplade. Det er ikke et, vi selv har lavet. Vi har tidligere haft møbler stående derhjemme, som pludselig skulle på udstilling, så for at undgå at miste spisebordet valgte vi et, der ikke var vores eget.

Hvad vil du vise frem i Danmark til en ven fra udlandet?

Udover vores snedkerværksted ville jeg tage dem til Louisiana. Og så en tur ad Strandvejen ind mod København. Man ser havet, Arne Jacobsens rækkehuse ved Bellevue, store villaer og senere det mere folkelige København.

Man kan ende ved Amalienborg og Christiansborg. Tidligere kunne man køre hen over pladserne, og det var en sjov tur fra det folkelige til det højborgerlige og helt ind til regeringen og det kongelige på kort afstand.

Annonce

Vi har en stærk tradition for byggeri i Danmark. Både håndværksmæssigt og æstetisk. Selvom vi nogle gange selv er kritiske, kan man godt være stolt, når man ser, hvad der bygges andre steder i verden.

Jeg kunne finde på at vise Bjørn Nørgaards Bispebjerg Bakke som eksempel på, hvordan håndværk og byggekultur kan folde sig ud. Og hvis der er tid, så Designmuseum Danmark - og afslutte på en god restaurant.

Hvad gør dig oprigtigt stolt?

At være med til at holde nogle dygtige og engagerede håndværkere beskæftiget med noget, de er stolte af at lave.

At føre stolte håndværkstraditioner og værdifuld viden videre til fremtiden og ud til kunder i hele verden.

Det er svært at forestille sig meget federe ting at bruge sit liv på.

Mange virksomheder er forsvundet eller har flyttet produktionen ud. Jeg er selv udlært hos Rud. Rasmussen, som i dag er lukket. Det var en familievirksomhed gennem fem generationer.

Der er mange virksomheder, der enten er gået konkurs eller har flyttet produktionen ud. Mange stod for stolte standarder for kvalitet og godt håndværk.

Annonce

Den måde at drive virksomhed på, hvor man bare skal producere billigt og i store mængder på en fabrik ude i verden og så selv stå for designet. Det er en helt anden tankegang end den, jeg er vokset op med.

Hvordan laver man en ordentlig snedkersamling? Hvad putter man ind i polstringen på en stol? ikke bare udenpå - men inde i?

Der er meget, der er forsvundet desværre. Det er en udvikling, der på mange måder har været trist.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Direktørens anden side Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|