Endnu en konkurs sætter punktum for køkkenvirksomheden Form Plus.
Efter en længere proces har kurator opgivet at finde en løsning, der kunne føre virksomheden videre. En budrunde på aktiverne viste manglende interesse fra potentielle købere, og aktiverne ventes nu solgt på auktion.
Annonce- Siden sidst har vi afsluttet en budrunde i konkursboet vedrørende salg af aktiverne. Det viste sig i den forbindelse, at der ikke var interesse fra nogen for at køre virksomheden videre, hvorfor de fysiske aktiver indenfor kort vil blive solgt på auktion, siger kurator Per Astrup Madsen, DLA Piper, til DetailWatch.
AnnonceForm Plus er gået konkurs to gange på tre og et halvt år, og gælden er opgjort til mindst 10,5 mio. kr.
Konkursen efterlader både tidligere ejere, EIFO samt leverandører og kunder med betydelige tab, mens begrænsede aktiver og virksomhedspant reducerer udsigterne til dividende for simple kreditorer.
AnnonceCykelrytter i ejerkredsen
Cykelrytter Michael Valgren var tidligere en del af ejerkredsen i Form Plus og ejede op mod 45 pct. af selskabet frem til konkursen i 2022.
Efterfølgende blev virksomheden videreført af hans kone og svigerfamilie, som overtog aktiverne fra konkursboet, men heller ikke denne konstruktion formåede at sikre en langsigtet økonomisk bæredygtighed.
Annonce Annonce