Den danske tæppeproducent Ege Carpets opruster ledelsen med to erfarne profiler fra design- og interiørbranchen.
1. marts 2026 er Mia Dalgas tiltrådt som Group Chief Brand & Marketing Officer, mens Dan Nielsen tiltræder 1. april 2026 som Group Chief Product & Development Officer.
AnnonceMed ansættelserne styrker virksomheden organisationen inden for brand, marketing samt design- og produktudvikling som led i næste fase af den internationale vækststrategi.
Det skriver Ege Carpets i en pressemeddelelse.
- Ege Carpets står på et stærkt fundament med en tydelig designprofil, høj kvalitet, dansk produktion og en dokumenteret tilgang til bæredygtighed. Med Mia og Dan får vi to erfarne ledere med stærke kompetencer inden for henholdsvis brandudvikling og produktstrategi. Sammen skal de være med til at styrke samspillet mellem design, produkt og marked og dermed understøtte vores internationale ambitioner, siger koncerndirektør Claus Beier.
Annonce
To tunge profiler
Mia Dalgas får ansvaret for at videreudvikle Ege Carpets’ brand og internationale positionering med særligt fokus på arkitekter, designere og den samlede kunderejse, herunder den digitale tilstedeværelse.
Hun kommer fra Audo Copenhagen, hvor hun gennem otte år har været en del af ledelsen og blandt andet stod i spidsen for en omfattende brandtransformation. Tidligere har hun haft ledende roller hos Carl Hansen & Søn og L’Oréal Group.
Annonce- Ege har et stærkt fundament med egen produktion i Danmark, høj produktkvalitet og en tydelig design-DNA. Potentialet ligger i at styrke den internationale brandposition yderligere og skabe endnu større sammenhæng mellem brand, salg og produkt - altid med kunden i centrum. Jeg ser frem til at arbejde med, hvordan Ege Carpets bliver det foretrukne brand blandt arkitekter og designere globalt, siger Mia Dalgas.
Ansvar for samlet produktunivers
Dan Nielsen får som Group Chief Product Development Officer ansvaret for Ege Carpets’ samlede produktunivers, herunder design- og produktudvikling samt den strategiske udvikling af produktporteføljen fra idé til lancering. Han er uddannet ingeniør og har mere end 25 års erfaring fra krydsfeltet mellem design, produktudvikling og operationer - heraf de seneste 20 år i ledende roller hos blandt andre BoConcept, HAY, MillerKnoll og &Tradition.
Annonce- Jeg har altid været drevet af at skabe produkter og bringe design til live med et stærkt kommercielt sigte. Det kræver et tæt samspil mellem mennesker og forskellige fagligheder - fra salg, brand og marketing til design, udvikling og produktion. Jeg ser frem til at arbejde bredt i organisationen og med eksterne interessenter globalt for at samle kompetencer omkring design og udvikling af fremtidens produkter, der styrker Eges design- og bæredygtighedsprofil, brand og matcher markedets behov, siger Dan Nielsen.
Annonce