Den danske design- og belysningsvirksomhed Nuura udvider sin ledelse med udnævnelsen af Jacob Vesterled som ny driftsdirektør
Vesterled tiltræder den 1. januar 2026 og får ansvar for virksomhedens samlede drift i en tid, hvor Nuura oplever vækst og øget international tilstedeværelse, særligt på det amerikanske marked.
Annonce- Jeg er meget begejstret for denne rolle og ser frem til at arbejde sammen med det talentfulde team om at bygge videre på virksomhedens stærke fundament, udtaler Jacob Vesterled i en pressemeddelelse.
Han har senest haft stillingen som driftsdirektør hos børnebrandet Moonboon og bringer ifølge meddelelsen bred erfaring fra vækstvirksomheder med fokus på drift og værdikædeoptimering.
AnnonceHos Nuura får han en central rolle i professionaliseringen af driftsmodellen i takt med virksomhedens globale ekspansion.
- Vi har store forventninger til samarbejdet og er overbeviste om, at Jacob er det rette match for Nuura. Hans erfaring og kompetencer vil bidrage til at strømline virksomheden og skabe et solidt grundlag for fremtidig vækst, udtaler Nadia Lassen, CEO i Nuura.
AnnonceSiden lanceringen i 2018 har Nuura markeret sig med eksklusiv belysning i det høje designsegment. I 2024 blev et amerikansk datterselskab etableret, og med det følger behovet for en mere struktureret og skalerbar organisation, som den nye driftsdirektør skal være med til at realisere.
Annonce Annonce