23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Køkkenkæde vender skuden efter store milliontab

Designa er tilbage i sort efter store tab. Men 2025 har stadig været præget af et svært marked, lyder det fra direktøren
Annonce

- Det er ikke prangende, men det er en klar forbedring i forhold til sidste år. 

Hvis køkkenkædens 2025 skal opsummeres med én sætning, er det denne fra Erik Høj.

Designa er tilbage i sort efter nogle svære år med tocifrede millionunderskud. 

8 mio. kr. lander driftsresultatet på for midtjyderne, og dermed lever de akkurat op til minimumsforventningerne for året.

Annonce

- Det er inden for det, vi havde regnet med. Med den udvikling i 2025, hvor det til tider føltes som om hele verden væltede, så er vi rimelig tilfredse, siger Erik Høj, der er adm. direktør i Designa.

Ifølge direktøren har globale spændinger i 2025 skabt usikkerhed i markedet, hvor efterspørgslen flere gange har svinget markant.

Designa 

  • Dansk køkkenproducent med kontor og fabrikker i midtjyske Kjellerup
  • Fremstiller køkkener, bad- og garderobeløsninger til Designa-forhandlere i Danmark og Norge
  • 50 selvstændige butikker i de to lande
  • Grundlagt af Henning Christensen i 1992 - i dag ejes Designa af Per Christensen gennem MS2 Invest
  • Kendt for sin store eksponering gennem cykelsporten som tidligere sponsor for Team Designa Køkken
Annonce

Justeringer efter milliontab

Fremgangen i 2025 kommer efter to år med markante underskud. Samlet set har de to foregående regnskabsår kostet Designa godt 36 mio. kr.

De store tab blev startskuddet til en gennemgribende oprydning i både partnerstruktur og forretningsmodel. Partnerkredsen er blevet justeret, så nogle forhandlere har fået færre eller flere butikker - alt sammen for at sikre et mere bæredygtigt setup.

Annonce

- Det er sværere at styre fem butikker end tre. Vi har lavet nogle tilpasninger for at sikre, at organisationen kan følge med, siger Erik Høj.

Derudover har Designa lukket ned for sin tidligere private label-forretning, som historisk omfattede produktion af blandt andet skydedøre og plademøbler til andre.

- Da jeg blev direktør for tolv år siden, var det vores hovedforretning, men over tid har vi konverteret til den nuværende model, hvor vi fokuserer på egne mærkevarer til Danmark og Norge, siger Erik Høj.

Annonce

Fremragende start på året

Det er en strategi, som Designa har fulgt siden 2018, og nu bliver der kun produceret Designa-varer på fabrikkerne i Kjellerup. 

Direktøren ser lyst på 2026 og forventer øget indtjening. Han sigter mod et driftsresultat mellem 10-15 mio. kr. 

Ifølge administrerende direktør Erik Høj er der tegn på, at markedet har stabiliseret sig efter flere år med tilbagegang.

Annonce

- Ordreindgangen er markant forbedret i starten af 2026, siger han.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|